OnePlus frigav den Android 12-baserede OxygenOS 12 opdatering til OnePlus 9 og 9 Pro tidligere på ugen. Men kineserne har resolut trukket opdateringen tilbage efter tilbagemeldinger om fejl og problemer for brugerne.
“Vi er opmærksomme på problemerne forårsaget af OxygenOS 12-opdateringen, og vores softwareteam er i gang med at løse dem,” siger OnePlus i en erklæring til Android Police. “Vi har suspenderet denne softwareopdatering og udruller en ny udgave så hurtigt som muligt”.
Siden opdateringen kom ud, har den fået voldsom kritik. Nogle brugere er blot skuffede over sammensmeltningen afOxygenOS og ColorOS. Men derudover er der også et væld af brugere, der påpeger fejl og ødelagte funktioner efter opdateringen af brugerfladen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

