×
HBO MaxStreaming

Our Cartoon President har snart premiere på HBO Nordic

Er du typen, der elsker at hade Donald Trump? Eller elsker at hade dem, der hader ham? Så er HBO Nordic klar med serien for dig

The Donald. Trumpster. Twitler. Cheeto. Kært barn har mange navne, og ingen skiller vandene som Donald Trump, USA’s 45. præsident. Og det har Steven Colbert lavet en hel tegnefilmserie ud af, Our Cartoon President, der (naturligvis, fristes man til at sige) tegner et ganske uflatterende billede af USA’s mægtigste mand og det Hvide Hus han styrer. Eller måske nærmere ikke styrer – i hvert fald ikke i denne serie, hvor Donald og hans stab portrætteres lidet flatterende.

Karikeret stab og familie

Serien tegner et satirisk portræt af præsidenten og udspiller sig i et virkelighedsnært tegneserieunivers, hvor seerne kommer med indenfor i Det Hvide Hus og kan følge med i Trump-slagets gang. På humoristisk vis introducerer serien også seerne for karikerede versioner af Trumps stab, familiemedlemmer og øvrige fortrolige. Seriens tegnede stil ligger sig op ad successer som Family Guy og American Dad.

Snart på HBO Nordic

D. 12 februar får serien premiere på HBO Nordic så også danske seere kan være med. Serien er i 10 episoder, med et nyt afsnit hver uge. Hver episode varer ca. 20 minutter. Our Cartoon President er produceret af CBS Television Studios, og det er Tim Luecke, der er chefanimator. Colbert og Licht (også fra Late Show) er seriens executive producere, og R.J. Fried er showrunner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.