Smarthome

Philips Hue får adaptiv belysning

Betastestere i Tyskland har modtaget en opdatering, der giver Philips Hue understøttelse for Apples nye Adaptive Lightning-standard.

Adaptiv belysning

En af nyhederne i iOS 14 er den nye Adaptive Lighting-funktion, som bages ind i Apples HomeKit-standard til intelligente hjem. En funktion, der ændrer belysningens farver, efterhånden som dagen går. Nu er der dukket skærmbilleder op, der viser, at Signify arbejder på at bygge funktionen ind i Philips Hue. Billederne stammer fra tyske betatestere, der har fået opdateringen ind på Hue Bridge.

Ideen bag Adaptive Lighting – adaptiv belysning – er at lyset i hjemmet skal være mere dynamisk. Det skal give varmt lys om morgenen og et koldere lys senere på aftenen, og det skal naturligvis vis ændres kontinuerligt og helt automatisk.

Som vanlig stiller Apple en såkaldt API til rådighed, men det er op til producenterne selv at bygge funktionen ind i deres produkter. Det er ikke nogen overraskelse, at netop Signify og Philips Hue er blandt de første; ikke alene har Philips længe forsket i lysets påvirkning af mennesker, de er også historisk set hurtigt ude med nye Apple / HomeKit-teknologier. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

adaptiv belysning
Skærmbillede (kilde: iphone-ticker.de).

I Hue app’en kan man se, at et af de runde ikoner, der angiver farven, nu er blevet udrustet med en sol, der skal aktivere den adaptive belysning. Ifølge betatesterne fungerer adaptiv belysning udelukkende med White & Color Ambience-produkterne fra Philips Hue.

Adaptiv belysning
Fra app’en (kilde: iphone-ticker.de).

MERE OM SAMME EMNE:

Det vides ikke hvornår den nye funktion bliver frigivet til offentligheden, men at den er ude ved betatesterne indikerer, at det ikke ligger voldsomt langt ude i fremtiden.

I starten af september måned lancerede Signify en stribe af nye Philips Hue-produkter, der iblandt den nye Philips Hue Play gradient lightstrip, der kan omdanne ethvert tv til et Ambilight-tv.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.