×
Gaming

PlayStation lancerer nye spil, hvor smartphonen er controlleren

PlayLink er en ny familie af sociale spil fra PlayStation, hvor 2-6 deltagere sammen kan spille alt fra festquizzer til sangkonkurrencer

PlayLink er en ny familie af sociale spil fra PlayStation, hvor 2-6 deltagere sammen kan spille alt fra festquizzer til sangkonkurrencer. PlayLink-spillene åbner op for en helt ny spiloplevelse for venner og familier, der kun skal bruge en smartphone eller tablet for at være med.

PlayLink-spillene er designede til at blive spillet i grupper – og det eneste der kræves er en PlayStation 4, et TV og en smartphone.

I PlayLink-spillene kan 2-6 deltagere spille mod hinanden og bruge deres smartphone eller tablet som controller. Hvert spil har sin egen app, som deltagerne downloader i App store – og så er deltagerne klar til at swipe, trykke og tegne sig til førstepladsen.

Festquiz eller interaktiv filmaften?

PlayStation har indtil videre udgivet fem PlayLink-spil, der alle egner sig både til garvede gamere og nysgerrige nybegyndere. Herunder kan du se, hvilke spil der er tilgængelige.

Planet of the Apes: Last Frontier er et uundgåeligt spil for venner og familie, der elsker den fantastiske fortælling om abernes planet. Her bliver du medforfatter til fortællingen og får både abernes og menneskenes skæbner i hånden. Læs mere om Planet of the Apes her.

Knowledge is Power er et sjovt og underholdende quizspil, hvor det gælder om at være klogere og hurtigere end sine venner. Her kan op til fem venner besvare forskellige spørgsmål og bruge spilfinter til at forsinke modspillerne ved fx at dyppe dem i slim, så de ikke kan nå at svare. Læs mere om Knowledge is Power her.

SingStar Celebration er en fest af en sangkonkurrence, hvor det handler om at ramme de rigtige toner til dine yndlingshits. Med din smartphone som mikrofon kan du give den fuld gas til 30 store hits, bl.a. ‘Hello’ (Adele), ‘Dancing Queen’ (ABBA), ’One Way or Another’ (Blondie), ‘Use Somebody’ (Kings of Leon) og mange flere.
Læs mere om SingStar Celebration her

Hidden Agenda er en interaktiv thriller, hvor deltagerne selv bestemmer handlingen. I jagten på morderen skal deltagerne holde hovedet koldt, arbejde sammen og bruge smartphonen til at træffe svære beslutninger, der ændrer historiens gang. Men pas på, for hver deltager har sit eget mål at arbejde frem mod!
Læs mere om Hidden Agenda her

That’s You! er et spil, der handler om – dig! That’s You! er en sjov og underholdende festquiz, hvor op til fem familiemedlemmer eller venner kan finde ud af, hvad de i virkeligheden mener om hinanden. Find fx ud af, hvem der er den værste kok, den bedste til at overleve i vildmarken eller den største svagdrikker. Læs mere om That’s You! her

Frantics består af 15 tossede minispil for op til fire spillere, hvor I dyster i alt fra vild arena – action til turbaseret strategi. Spring ud i en mærkelig verden, hvor alt kan ske, og hvor I bruger jeres smartphone eller tablet til at ryste, dreje, svirpe og trykke jer til sejren. Læs mere om Frantics her. ( Udkommer i 2018)

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.