Dagen, hvor PlayStation 5 kan købes, nærmer sig med hastige skridt – og nu er det blevet offentliggjort hvilke streaming-apps du får mulighed for at installere på konsollen allerede når den pakkes ud.
Netflix, Disney+, Spotify, Twitch, Youtube og Apple TV+ er alle klar på førstedagen, fortæller Sony. Senere kommer også Amazon Prime Video, lover selskabet.
En glædelig (omend mild) overaskelse er, at Apple TV+ er blandt mulighederne. Tidligere har Apples streamingtjenester kun været tilgængelig fra selskabets egne enheder, men et strategiskifte gør, at Apple TV+ app’en nu findes på adskillige Smart TV-modeller, ligesom den rygtes at være klar til Xbox Series X og S også.
Artiklen fortsætter efter annoncen


