Den opdaterede Polestar 2 med baghjulstræk, der blev lovet i januar måned, har endnu bedre rækkevidde end først lovet. Det samme gælder energieffektivitet og ydeevne. Det står klart efter at MY24-modellen, som den kaldes, nu er blevet certificeret.
I januar lovede Polestar at Long Range-varianten med en enkelt motor ville kunne køre 635 WLTP-kilometer. Nu er rækkevidden på den udgave øget til 654 kilometer. Altså en forbedring på 106 kilometer, i forhold til den eksisterende 2023-udgave, der har en rækkevidde på 548 kilometer.
Long Range-udgaverne af Polestar 2 MY24 er udstyret med et 82 kWh batteri. Den firehjulstrukne udgave får en WLTP rækkevidde på 591 kilometer, på grund af muligheden for at frakoble frontmotoren. Det lille trick kan give bilen mere end 100 kilometers ekstra rækkevidde.
Artiklen fortsætter efter annoncen

