Polestar øger garantien til 5 år

Polestar slutter sig endelig til femårs-klubben og giver nu elbilerne længere tryghed end nogensinde – mens Fiat, Porsche og Mercedes stadig halter bagefter.

Det tog sin tid, men nu forlænger Polestar endelig garantien på sine elbiler til fem år. Dermed stiller det svensk-kinesiske performance-mærke sig i samme række som søstermærket Volvo – og efterlader Mercedes-Benz, Porsche og Fiat som nogle af de sidste store producenter, der stadig kun tilbyder to års nyvognsgaranti.

Siden Volkswagen-gruppen i december sidste år øgede sin nyvognsgaranti til fem år er stort set alle de stod bilproducenter fulgt efter.

 

Fra den 14. oktober får alle nye Polestar-kunder fem års fabriksgaranti. Den dækker hele bilen og signalerer, at Polestar vil matche konkurrenternes løfter om tryghed og kvalitet – noget der i dag er et vigtigt konkurrenceparameter i elbilmarkedet.

Volvo hævede garantien allerede i august, og med Polestars beslutning har næsten alle større elbilproducenter nu løftet barren. Kia og MG Motors ligger i front med 7 års nyvognsgaranti.

 

Batteriet i Polestar-modellerne er fortsat dækket i otte år eller 160.000 kilometer, og karrosseriet har tolv års rustgaranti – så samlet set står kunderne nu markant stærkere end tidligere.

Med det nye tiltag tager Polestar et vigtigt skridt i retning af at gøre ejeroplevelsen mere tryg – og sender samtidig et venligt, men tydeligt signal til Fiat: det er tid til at komme ind i kampen.

 

Se også vores fulde overblik over garantier på elbiler i Danmark.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.