Elbiler

Subaru lokker med 10 års garanti på elbiler

10 års garanti skal give elbilkøbere ro i maven og gøre det nemmere at tage springet til Subaru.

subaru
Subaru Uncharted (foto: Subaru).

I et marked, hvor garantien spiller en større rolle end nogensinde, går Subaru Danmark nu ud og giver 10 års garanti på sine elbiler.

– At tilbyde 10 års garanti er vores måde at skabe tryghed på, når kunderne møder ny teknologi, siger Christer Blomdell, administrerende direktør for Subaru Danmark.

Servicekrav binder kunderne fast

Der er dog et benspænd. Garantien er serviceaktiveret og kræver, at alle eftersyn udføres hos autoriserede Subaru-værksteder. Det er langt fra usædvanligt i branchen, men det betyder, at garantien ikke er gratis. Forbrugeren betaler indirekte via servicepriser, og springer man et eftersyn over – eller vælger et uafhængigt værksted – falder garantien bort. Subaru Safe er altså ikke en udvidet fabriksgaranti i klassisk forstand, men snarere en loyalitetsordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når bilens almindelige fabriksgaranti udløber, træder Subaru Safe automatisk i kraft. Efter hvert serviceeftersyn aktiveres en ny garantiperiode på 12 måneder eller 15.000 kilometer – alt efter hvad der kommer først.

Ordningen kan forlænges helt op til, at bilen er 10 år gammel eller har rundet 200.000 kilometer. For kunden kræver det ingen tilmelding eller ekstra papirarbejde – det eneste krav er, at serviceeftersynene overholdes og udføres hos et autoriseret værksted.

Forsikringsselskabers data viser, at tre ud af fire danskere kører omkring 10.000 km om året,  Med det kørselsmønster vil det tage 20 år at nå 200.000 kilometer – altså dobbelt så lang tid som garantien reelt lover.

Det betyder, at kilometertaget i praksis ikke rammer hovedparten af private elbilkøbere. De fleste vil opleve, at garantien alligevel udløber på alder længe før, bilen når loftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med tiltaget følger Subaru “storebror” Toyota, der også tilbyder en 10 års serviceaktiveret garanti på sine elbiler. Toyota giver dog garanti helt op til 1 million kørte kilometer.

Gælder elbiler fra 2026

MERE OM SAMME EMNE:

Subaru Safe gælder for mærkets elbiler fra og med modelår 2026. Forbrugerne får dermed en af markedets længste garantier, hvis de vælger at blive i Subarus værkstedsnetværk.

I en tid, hvor mange danskere stadig overvejer, om elbil er det rigtige valg, kan 10 års garanti vise sig at være et effektivt argument – ikke mindst for dem, der gerne vil beholde bilen længe.

LÆS MERE: Garanti på elbiler – det store overblik.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.