Elektronik

Razer Hammerhead True Wireless V2 har RGB-lys og ANC

Razer Hammerhead True Wireless V2 har RGB-lys og ANC
Foto: Razer

Razer har løftet sløret for anden generation af Razer Hammerhead True Wireless – denne gang understøtter de festligt RGB-lys og aktiv støjreduktion (ANC).

Razer Hammerhead True Wireless V2 bygger videre på forgængeren fra 2019, med flere nye funktioner. Nyhederne er blandt andet mulighed for RGB-lys, hvilket Razers produkter har været kendt for i længere tid. Her er der over 16,8 millioner farver tilgængelige og en række forskellige effekter at vælge imellem. Lyset kan styres i Razer Audio appen til Android og iOS.

Aktiv støjreduktion (ANC) er nu også at finde på den nye udgave, hvor to mikrofoner hjælper med at holde støjen ude. Google Fast Pair er desuden understøttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Batteritiden er også forbedret markant over første generation. Razer Hammerhead V2 kan spille i op til 20 timer, med både ANC og Razer Chroma belysning aktiveret. Hvis du deaktiverer RGB-belysningen, kan du få op til 22,5 timer; hvis du deaktiverer ANC, op til 27,5 timer; og hvis du deaktiverer begge, får du op til 32,5 timers spilletid.

I og med at Razer specialiserer sig i gaming-produkter, har høretelefonerne selvfølgelig også en “gaming mode”, hvilket bringer forsinkelsen ned på 60 ms, hvilket er vigtigt i spil, der kræver hurtige reaktioner.

MERE OM SAMME EMNE:

Razer Hammerhead True Wireless V2 kan købes på Razer Store for €139.99.


Læs også: Spotify på Wear OS får offline afspilning

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.