Efterdønningerne fra Teslas overraskende prisnedsættelser i forrige uge har langt fra lagt sig. Uge 3 blev på flere måder rekordernes uge på brugtbilmarkedet, især i forhold til brugte elbiler. Det fortæller Bilbasen, der formidler køb og salg af brugte og nye biler.
Bilkøbernes engagement i form af oprettelse af søgeagenter er på et niveau, der aldrig er oplevet lignende. Der er nu oprettet over 40.000 søgeagenter på de omkring 1.000 Tesla-modeller, der er til salg. Det samme gælder henvendelser i form af klik til forhandlernes hjemmesider, emails og telefonopkald. På nogle parametre er interessen steget til ti gange normalen. Det er ikke set før.
På enkelte dage har der været over 50.000 daglige søgninger alene på Tesla-modeller mod et gennemsnit på 5.800 om dagen i fjerde kvartal sidste år.
Artiklen fortsætter efter annoncen

