Renault Zoe er død. Længe leve Renault 5

Efter knapt 12 år på vejene stoppes produktionen af Renault Zoe indenfor de næste måneder. Den skal afløses af Renault 5 E-Tech.

Indrømmet, det kommer ikke som den helt store overaskelse, at Renault nu tager livet af den ellers sejlivede Zoe. Med tolv år på vejene har elbil-isbryderen aftjent sin værnepligt og nu erstattes den af Renault 5, der blev præsenteret i sidste måned.

– Produktionen af Renault Zoe stopper i slutningen af ​​første kvartal eller begyndelsen af ​​andet kvartal i år, siger Karin Lyrborn, PR-chef for Renault i Sverige, til svenske Vi Bilägare.

 

Zoe har især gjort sig bemærket som delebil og som kommunebil. Den seneste opdatering af bilen kom i 2019, hvor den fik længere rækkevidde og hurtigere opladning. Alligevel fremstår den i dag ret bedaget i en virkelighed, hvor udviklingen går rigtig stærkt.

Den er da også forlængst taget af menukortet herhjemme, godt hjulpet på vej af, at modellen ikke fik en eneste stjerne i Euro NCAP testen.

 

Der er i skrivende stund indregistreret lidt over 2.400 Zoe herhjemme. Sidste år kom der dog bare 24 nye eksemplarer til. Til sammenligning blev der indregistreret 875 eksemplarer af Renaut Megane E-Tech, der dermed var Danmarks 8. mest populære elbil.

Relaterede artikler

Afløseren for Renault Zoe bliver den genopstandne Renault 5 E-Tech, der kommer til landet ved denne tid næste år. En fræk lille bil med en rækkevidde på enten 300 eller 400 kilometer og en startpris på omkring 230.000 kroner.

iNPUT var til stede til præsentationen af Renault 5 E-Tech. Du kan se en video med vores første indtryk af den genskabte klassiker her:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.