Elektronik

Robotten der klatrer på vægge

Disney, ja, dem med Mickey Mouse, benyttede de sidste dage af 2015 til at fortælle om en ny robot, derkan klatre på vægge – eller rettere køre. Robotten har fået navnet VertiGo og den er udviklet af Disney Research Zurich i samarbejde med det schweiziske institut for teknologi, ETH. Den fungerer ved hjælp af hjul og propeller; propellerne virker modsat en helikopter, idet de trykker VertiGo ned mod den overflade, den kører på.

MERE OM SAMME EMNE:

Præcis hvad VertiGo skal bruges til, melder historien intet om. Men potentialet er temmelig spændende; en robot, der kan krydse svært tilgængeligt terræn og ophæve tyngdekraften kunne eventuelt anvendes i redningssituationer, hvor den kan finde og kommunikere med mennesker, der er fanget i vanskelige situationer.

Hvem ved, måske bliver teknologien en dag brugt i køretøjer, der kan medtage mennesker? Så må vi bare håbe, at den ikke løber tør for batteri …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.