Den ligner en butler fra fremtiden, men er bygget i Norge. Robotten Neo fra selskabet 1X Technologies er nu klar til bestilling – dog kun i USA foreløbigt. Prisen? Omkring 20.000 dollars, svarende til cirka 130.000 kroner, eller et abonnement på 500 dollars om måneden.
Neo er 168 centimeter høj, vejer 30 kilo og kan løfte op til 70 kilo. Ifølge producenten skal den på sigt kunne tage sig af alt det, du ikke orker: støvsugning, tøjvask, oprydning og andet hverdags-slid.
Men lad os være ærlige: helt der er den ikke endnu.
I begyndelsen skal Neo nemlig styres manuelt af en operatør via internetforbindelse – som en slags digital butler med fjernbetjening. Over tid vil den lære at udføre flere opgaver selvstændigt, efterhånden som softwaren bliver klogere.
Artiklen fortsætter efter annoncen


