Teknologi

Personlig Apple robot i horisonten?

Ifølge Bloomberg arbejdes der på at udvikle en Apple robot, der skal kunne udføre simple gøremål i hjemmet.

Apple robot
Illustration skabt af iNPUT/DidffusionBee

Nu, hvor Apple har nedlagt elbilprojektet Titan, leder de efter et andet marked, de kan entre. Og det bliver muligvis markedet for personlige robotter. Det skriver Bloombergs Mark Gurman, der har høstet information fra kilder hos firmaet.

Netop elbilprojektet og forskning i autonom kørsel har leveret teknologi, der kan bygges videre på i “robotgruppen”.

Gurman skriver, at en intern gruppe arbejder på to helt konkrete projekter. Men at inden af dem endnu er blevet godkendt til produktion. Det ene projekt er en robot-skærmarm, der kan følge brugeren eller reagere på bestemte situationer på skærmen. For eksempel kan skærmen nikke, når en person i en chat nikker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det andet er et mere ambitiøst projekt, hvor en robot ville følge brugeren rundt i hjemmet. Det er ikke klart, hvilken funktion robotten skulle kunne tjene, men ambitionen er at den skal kunne udføre simple gøremål.

Begge projekter er stærkt afhængige af Apples forskning i kunstig intelligens og autonome systemer.

Som altid når det gælder rygter, skal de tages med et gran salt. Apple arbejder konstant på nye produkter og kun en brøkdel når igennem produktionsfilteret.

MERE OM SAMME EMNE:

En virksomhed som Tesla har allerede kastet sig over humanoide robotter. Men til industrielt brug. Også Amazon leger med tanken om robotter tl hjemmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Her er status på Tesla Bot.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.