×
GadgetsTophistorie

Rygte: Ny iPad Air 4 lanceres i morgen

Den nye iPad Air 4 kommer til at ligne iPad Pro, og endda måske være udrustet med den helt nye A14 processor

Det skorter ikke på Apple rygter for tiden. Faktisk er der rygter om ganske mange forskellige produkter, der skulle blive lanceret hen over efteråret – men timingen i det hele har været det, der har været stor tvivl om. Men nu tyder nye rygter på, at Apple allerede i morgen kunne finde på at lancere en ny iPad Air 4.

Notorisk leaker bringer rygtet

Det er efterhånden ganske velkendte Jon Prosser, der har bragt rygtet til torvs på sin Twitter profil:

https://twitter.com/jon_prosser/status/1302600369495736320?s=20

Prosser hævder at lanceringen bliver via en pressemeddelelse i morgen kl. 15.00 dansk tid. Han garderer sig dog også ved at skrive, at tiden ikke er “låst fast”, før dele af pressen er blevet varskoet og briefet.

Jon Prossers rygte bakkes op af det faktum at rigtigt mange producenter af covers til iPad Air 4 efterhånden er begyndt at dukke op.

iPad Air 4: Ligner iPad Pro

Der er allerede sluppet en del ud om den kommende iPad Air 4 – rygter, som vi altså kan håbe bliver til virkelighed i løbet af i morgen eftermiddag. Blandt andet skulle Apple have fjernet det meste af kanterne rundt om skærmen, så den nye iPad mere ligner en iPad Pro. Dermed er hjem-knappen også fjernet – til gengæld er der stadig fingeraftrykslæser, der dog er placeret i power-knappen på siden af tabletten.

Debut på ny processor?

Der er også rygter om, at iPad’en skulle være udrustet med A14 processoren, og hvis det er rigtigt vil det være første gang, at Apple debuterer en helt ny processor i en iPad – og ikke engang en iPad Pro. Ikke desto mindre er den kommende iPhone lige på trapperne, og den har A14 processor, så Apples produktion af den nye processor er allerede igang – spørgsmålet er bare, om de er interesseret i en helt ny processor i en mellemklasse iPad før Pro serien og før den har fået debut i deres nye 5G iPhone.

Hold øje med iNPUT i morgen, vi sidder klar ved tastaturet for at finde ud af, om rygterne holder vand.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.