Underholdning

Rygte: Sony arbejder på håndholdt PS5

Sony har eftersigende planer om at lancere en håndholdt konsol der kan spille PS5-titler, hvis det står til et nyt rygte.

Rygte- Sony arbejder på håndholdt PS5
PS Vita | Foto: Sony

I fremtiden kan vi meget vel få en PS5 i et ultrakompakt format – rygterne går nemlig på at Sony arbejder på en håndholdt PS5.

Sonys nyeste håndholdte PlayStation Portal-konsol er kun et års tid gammel, men den fik en lidt blandet modtagelse, idet man kun kan streame spil via. ens PS5 til den. Nu forlyder det dog at Sony arbejder på en håndholdt konsol der kan afvikle spil lokalt – endda PS5-titler, ifølge Bloomberg. Dette vil altså være i stil med Nintendo Switch og de gamle bærbare konsoller fra Sony, herunder PSP og PS Vita.

Sony Group Corp. is in the early stages of developing a portable console that would play its PlayStation 5 games on the move.” Lyder det fra Bloomberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et lignende rygte florerede også tidligere på året. Læs mere om dette her: Rygte: Sony arbejder på ny håndholdt spillekonsol.

Lange udsigter til en håndholdt PS5

Drømmen om en ny PSP/PS Vita ser altså ud til at leve videre, men præcis hvornår vi ser en håndholdt PS5 er uvist. Det eneste der nævnes er, at der angiveligt er flere år til en lancering.

MERE OM SAMME EMNE:

Sonys håndholdte PS5 skal bla. konkurrere mod Nintendo Switch 2, der forlyder at blive lanceret næste år. Microsoft rygtes desuden også at brygge på en form for håndholdt Xbox.

Læs også: 19.000 rejsekort-standere skal rives ned

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.