Nedrivningen af landets 19.000 rejsekort-standere sker i 2026 på baggrund af nye muligheder for at checke ind og ud, skriver Ingeniøren. Den længe ventede Rejsekort-app landede nemlig endelig tilbage i september måned, hvilket har gjort det muligt at checke ind og ud via. telefonen, uden brug af de blå standere.
I stedet skal der helt nye (og langt færre) standere op, med bla. ny teknologi og nye lyde. Projektet forventes at koste mellem 125 og 250 millioner kroner alene i fysisk materiel. Driftsomkostningerne til det nye system estimeres dog til at blive en del lavere.
Derudover skal det også være muligt at betale direkte med kreditkortet i fremtiden, når man rejser. Systemet forventes klar i 2026, men først efter at de nye standere er sat op. Tidsplanen for kreditkort-betaling er desuden usikker.
Artiklen fortsætter efter annoncen

