Gadgets

Så er robot-butleren her endelig

Den ligner resultatet af en kærlighedsaffære mellem R2-D2 og Wall-E. Den er nok knapt så autonomt tænkende som de to, men den kan til gengæld påtage sig adskillige sure pligter uden at kny. Buddy, som den hedder, bliver markedsført som “familiens følgesvend”. Buddy underholder og uddanner, foretager videoopkald og sender beskeder til familie og venner, fungerer som kalender og alarm og overvåger dit hjem, når du er væk.

Robotten er lavet at det franske firma Blue Frog Robotics, der den seneste uge har indsamlet penge på crowdfunding-poertalen Indiegogo, så Buddy kan sættes i masseproduktion. Og det lader til at være en god ide: Blue Frog bad brugerne om 100.000 dollars, men her halvanden uge efter er der solgt robotter for mere end det dobbelte – 225.000 dollars – og der er tre uger tilbage af kampagnen.

Og så er Buddy naturligvis bygget på open-source-software, så alle der har evnerne og interessen, kan udvikle nye evner til robotten.

“Siden staerten af min karriere inden for robotteknologi har jeg arbejdet passioneret for at åbne området op for så mange intelligente og innovative mennesker, som overhovedet muligt. Buddy er min måde at demokratisere robotteknologien: En overkommelig open-source-robot som udviklere kan bygge til og vokse med,” siger Rodolphe Hasselvander, der er manden bag Buddy, i en pressemeddelelse.

Går alt som det skal, bliver de første Buddy-robotter sendt ud til december, mens os, der ikke forudbestiller må vente til juni næste år. Prisen på Buddy bliver 649 dollars – omkring 4.500 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.