Inden du vælger en ny bil, er det klogt at tjekke, hvad du skal betale i forsikringspræmie for de forskellige modeller. Det kan nemlig være dyrt at forsikre elbilen. Ikke alene varierer præmien fra person til person, og fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Bilmodellen spiller også en væsentlig rolle.
Forsikringsselskaberne tager i deres vurdering hensyn til faktorer som motorstørrelse, kørevaner samt bilejerens alder, bopæl og skadehistorik. Antallet af hestekræfter har naturligvis stor betydning på prisen. Men noget tyder på, at bilmærket også spiller en rolle.
I hvert fald er Tesla Model Y og Tesla Model 3 begge væsentlig dyrere at forsikre end de øvrige modeller (ser man bort fra BMW i5, der stikker helt af). Faktisk er det mere end 2.200 kroner dyrere at forsikre den billigste Model 3 i forhold til Volkswagen ID.7. På trods af, at sidstnævnte har en smule flere heste i stalden og generelt er en dyrere bil.
Artiklen fortsætter efter annoncen

