Det er ikke bare oksekød, der er blevet dyrere. Regningen for bilforsikring er stukket af de seneste år. Ifølge en ny FDM-undersøgelse er præmierne steget mest for benzinbiler – mens elbiler fortsat topper som de dyreste at forsikre. FDM forventer dog, at prisstigningerne vil flade ud.
FDM har gennemgået kaskopriser hos otte forsikringsselskaber og sammenlignet på tværs af udvalgte modeller. Konklusionen er klar: Siden sidste FDM-måling for to år siden er benzinbiler i gennemsnit steget 19 procent, mens elbiler er gået 13 procent op.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN – Bilforsikringen er en stor post på det samlede bilbudget. I 2024 blev der registreret 20 procent flere skader end i 2019, siger FDM’s forbrugerøkonom Ilyas Dogru, der blandt andet peger på mere avanceret bilteknologi og dyrere reservedele som drivere bag prispresset. Han tilføjer:
– Vi kan konstatere, at antallet af skader nu er begyndt at falde her i 2025 og derfor er det FDMs forventning, at priserne på bilforsikringer ikke vil stige nær så meget fremover.
Elbiler: En blandet landhandel Selv om procentstigningen er lavere for elbiler, er mange elbiler fortsat dyrere at forsikre end tilsvarende benzinbiler. Ifølge FDM handler det både om flere tilvalgsdækninger og køreegenskaber, der kan overraske nye elbilister – hurtig acceleration og anderledes bremsning sætter spor i skadestatistikken.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Et interessant modspil i tallene er Tesla Model Y, som ifølge undersøgelsen er faldet knap seks procent i præmie – blandt andet fordi flere værksteder kan reparere Tesla, og fordi udbuddet af reservedele er vokset.
– Det ændrer dog ikke på, at Tesla Model Y stadig er den dyreste bil at forsikre i vores undersøgelse, siger Ilyas Dogru.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Gennemsnitspriser på kaskoforsikring for udvalgte bilmodeller i okt. 2025 Skoda Enyaq 85 Premium 6.787 kr. Skoda Kodiaq Style 1,5 TSIe DSG 5.725 kr. Nissan Ariya 87 KwH Evolve 6.147 kr. Nissan X-Trail MHEV Xtronic 2WD Acenta 6.305 kr. Kia EV6 SR RWD Prestige 6.036 kr. Kia Sportage 1,6 T-GDI DCT 5.461 kr. Audi Q4 45 e-tron Progress 7.524 kr. Audi Q3 Attitude 35 TFSI s-tr 5.971 kr.
Kilde: FDM FDM’s fem hurtige til at få en lavere præmie Årligt eftersyn: Giv dine forsikringer et systematisk tjek mindst én gang om året. Sammenlign priser: Brug fx forsikringsguiden.dk til at finde laveste pris – markedet er kampklar. Forhandl! Har du et bedre tilbud, så brug det som løftestang hos dit nuværende selskab. Pas på pakkefælder: Samlerabat kan være fint – men totalprisen er afgørende. Skift uden drama: Skift er gnidningsfrit, og du står ikke uden dækning i overgangsperioden.