TV-kanalen Adult Swim, der excellerer i sære sjovs og mærkelige indfald lovede at live-streame første afsnit af sæson 3 af Rick & Morty, og da alle troede, at der var tale om en aprilsnar, livestreamede de første episode af Rick & Morty hele natten. Og dagen efter var den væk. Om end intet nogensinde er rigtig væk på internettet, så de virkelig dedikerede kan nok finde den.
Efter 18 lange måneder …
Det er 18 måneder siden, vi sidst så noget til det sære makkerpar Rick & Morty, og der har hersket tvivl om, hvorvidt der overhovedet kom en 3. sæson. Hvis man ikke er bekendt med en af de sjoveste serier lige nu, så kan man læse (lidt) mere her eller bare kaste sig ud i de to første sæsoner, som du finder på Netflix.
Titlen på sæsonens første afsnit var The Rickshank Rickdemption og udover at vise episoden flere gange, så indeholdt Adult Swims livestream også en lang række nye teasere, som du kan se på Adult Swims hjemmeside. Desværre røbede de ikke en specifik premieredato, men en Facebook-teaser lovede, at det blev til sommer engang. Den teaser kan du se nedenfor.
Artiklen fortsætter efter annoncen

