Det er bare et par uger siden at Apple lancerede Studio Display, der har fået over nakken for at være absurd dyr. Også i vores anmeldelse. Nu er Samsung så klar med alternativet Samsung M8 Smart Display, der i snit og stil uden problemer vil kunne glide ind i en Mac-opsætning. Timingen er så perfekt, at man næsten kan mistænke Samsung for at drille Apple.
Samsung M8 er dog ikke bare en monitor, det er en såkaldt multifunktionel skærm. Den kan dublere som fladskærm og leveres med apps fra Netflix, Amazon Prime Video, Disney+ og, ja, Apple TV. Den har endda AirPlay 2 indbygget, så man kan sende video, billeder og musik trådløst fra Apple-enheder.
Panelet i Samsung M8 er et 32-tommer stort 4K UHD HDR-panel med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels. Det har en opdateringsfrekvens på 60Hz, så det er altså ikke en oplagt gaming-skærm.
Artiklen fortsætter efter annoncen




