Hvilken skærm får den?
Ligesom kameraet er der faktisk ikke meget ændre på skærmen, der er en Infinity O 120Hz skærm på 6,2″. Altså ud over, at den ikke er buet – og så at opløsningen bliver sat ned. (Mere om det lidt senere.) Den store Plus udgave af S21 får en 6,7″ skærm. Begge modeller får det nye Gorilla Glass Victus og burde være betydeligt stærkere end de tidligere modeller.
Hvilken processor vælger Samsung?
Som det efterhånden er blevet en vane, så er der forskellige processorer til forskellige markeder når det kommer til Samsungs topmodeller. På disse breddegrader får vi Samsungs egen Exynos 2100, mens de i USA får en Snapdragon 888 SOC. Men hvor vi normalt ville skulle være en smule misundelige fordi Snapdragon processorerne er hurtigere end Exynos, så går rygterne på, at den nye version af Exynos faktisk er hurtigere end Snapdragon 888.
Hvordan bliver batterilevetiden?
Der er flere forskellige rygter i forhold til batterilevetid – men de fleste er enige om, at kapaciteten bliver 4.000 mAh. (4.800 på S21+) Dertil kommer, at Samsung ifølge Android Police forventes at sætte opløsningen ned til fuld HD+, hvilket betyder at skærmen generelt vil bruge mindre batteri. Kombineret med optimeret software kan vi håbe på, at det vil betyde en betydelig forbedring af batterilevetiden – rygter taler om op til 20%, men det er indtil videre rene gætterier, og vi må vente at se hvad Samsung siger d. 14. januar for at blive helt sikre på den del.
Hvad med alt det andet?
Galaxy S21 kommer med 8GB RAM og enten 128 eller 256GB hukommelse, og der bliver mulighed for 25W hurtigopladning. Dog har Samsung lavet samme finde som Apple og har ikke tilføjet en oplader i kassen, så du skal enten bruge den, du allerede har – eller investere i en ny. S21 kommer med Android 11 og deres egen brugergrænseflade OneUI i version 3.1.
Artiklen fortsætter efter annoncen