Elektronik

Samsung Galaxy S9 vises frem 25. februar

Galaxy S9

Samsung sender i disse dage invitationer ud til sit Unpacked 2018-event, der løber af stabelen få dage inden dørene slås op til Mobile World Congress i Barcelona. Det forventes at Samsung vil lancere både Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus – og i invitationen teaser Samsung med, at det er kameraet i de nye telefoner, der har fået ekstra kærlig opmærksomhed.

Her er grafikken fra invitationen:

Artiklen fortsætter efter annoncen


Super-slow-motion

Ifølge de seneste rygter vil Samsung benytte sin nye ISOCELL-sensor i Galaxy S9 og storebror S9 plus. Rygterne hævder, at sensoren kan optage full hd-video (1080p) med voldsomme 480 billeder i sekundet, hvilket kan give helt sindsyge slow-motion-optagelser. Derudover vil den nye sensor give betydelige forbedringer i lavt lys.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve mobilen forventes at være udstyret med 5,8 tommer skærm med afrundede kanter, et 8 megapixel selfie-kamera, 12 megapixel kamera, 4 gigabyte RAM og 64 gigabyte lagerplads. Galaxy S9 Plus vil have en større 6,2 tommer skærm, 6 gigabyte RAM og to kameraer på bagsiden.

MERE OM SAMME EMNE:

Begge modeller får to højttalere, der kan spille i stereo, IP68-certificering (vand- og støvafvisende), iris-scanner og trådløs opladning.

iNPUT er naturligvis til stede ved eventet i Barcelona, som i øvrigt også vil kunne streames direkte hjemme på computeren.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.