×
GadgetsTophistorie

Samsung Galaxy Tab S8 får Snapdragon 898-chip og 45W hurtigladning

Samsung Galaxy Tab S8 får en high-end Snapdragon 898-chip og 45W hurtigladning, ifølge et nyt rygte.

Samsung Galaxy Tab S8 får en high-end Snapdragon 898-chip og 45W hurtigladning, ifølge et nyt rygte.

Flere har nok ventet på at Samsung skulle lancere deres Galaxy Tab S8-serie i år, men det ser desværre ikke ud til at blive en realitet. Tab S8-serien lander derimod først i starten af 2022, lyder det fra rygterne. Præcis hvorfor, har Samsung ikke udmeldt. Flere kilder gætter dog på, at den globale chipmangel er grunden til dette.

Ifølge Ice Universe på Twitter, vil Galaxy Tab S8-serien udelukkende benytte Snapdragon 898-chippen. Det betyder, at Samsungs egen Exynos 2200-chip udviklet i samarbejde med AMD, ikke lander i dem.

Et tidligere læk vedrørende Galaxy S22-serien pegede også på, at tilgængeligheden for Exynos 2200-chippen vil være begrænset. Læs mere om dette her: Nyt læk afslører flere detaljer om Samsung Galaxy S22-serien.
Det lyder nemlig umiddelbart til, at produktionen af Exynos 2200-chippen ikke er høj nok i øjeblikket, til at imødekomme efterspørgslen.

Sidst men ikke mindst hævdes det også, at Galaxy Tab S8 får 45W hurtigladning. Dette kommer nok ikke som den helt store overraskelse, da forgængeren – Galaxy Tab S7 også understøttede opladning ved samme antal watt.

Samsung Galaxy Tab S8-serien forventes at blive introduceret i første kvartal 2022.


Læs også: Rygte: Apple iPad 2021 kommer med nyt design og kraftigere chipset

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.