D. 23 august lanceres Samsungs nye Galaxy Note 8, som på rigtigt mange måder bliver en S8 – men med et par ekstra tricks. Stort set alt er sluppet ud om den nye telefon, og resten bliver altså afsløret i New York i august – hvor iNPUT selvfølgelig er med. Indtil da er her, vi er nogenlunde sikre på, det nye flagskib vil byde på:
Design
Med et Infinity Display er der ikke så meget mere at arbejde med i forhold til design, da skærmen jo nærmest ER designet. Bagsiden bliver formentlig også, ligesom på S8, glas. Desværre virker det ikke til at være lykkedes Samsung at integrere fingeraftrykslæseren i skærmen – så der er altså en fingeraftrykslæser på bagsiden. Og endnu mere problematisk bliver den formentlig placeret fuldstændigt samme sted – hvilket altså vil være en gentagelse af det mest problematiske kritikpunkt af S8 (Se vores anmeldelse her). Der vil også være to kameraer på bagsiden – det kommer vi tilbage til. Desværre vil den hadede kamera pukkel også dukke op på denne telefon.
Skærm
Skærmen vil på stort set alle måder blive tilsvarende den, der sidder på Galaxy S8+ – den skærm, Samsung selv kalder Infinity Display. Det vil altså sige en skærm, der stort set fylder hele forsiden af telefonen. Størrelsen bliver formentlig en del større end S8+ – umiddelbart gætter vi på 6,3 eller 6,4″. Vi regner umiddelbart med en opløsning på 2,960 x 1,440 – men udelukker ikke ægte 4K, hvilket ville være en vigtig forbedring for at få kvaliteten på VR i vejret.
Artiklen fortsætter efter annoncen

