Samsung klar med Galaxy Buds4-serien: Nyt design og AI-integration

Galaxy Buds4 giver bedre noisecancelling, samtalekvalitet og et helt nyt design

Efter flere år med det velkendte bønneformede design, skifter Samsung nu retning med Galaxy Buds4-serien. De nye modeller introducerer en synlig stilk, som Samsung kalder et “blade”-design. Formålet er ifølge Samsung selv at forbedre både ergonomien og den fysiske betjening af enhederne.

To forskellige konstruktioner

Selvom de to modeller deler design på flere måder, er de konstrueret forskelligt for at ramme forskellige præferencer:

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

  • Galaxy Buds4 Pro: Er bygget som et traditionelt in-ear headset med silikonepropper, der slutter tæt i øregangen. Dette valg er primært truffet for at optimere lydkvaliteten og den aktive støjreduktion (ANC).
  • Galaxy Buds4: Benytter et “åbent” design uden silikonepropper, hvilket minder om de klassiske AirPods fra Apple. Det er rettet mod brugere, der foretrækker mere komfort og ønsker at kunne høre deres omgivelser naturligt.
Galaxy Buds4 – stor
De nye Galaxy Buds4 Pro har fået stænger ligesom mange af konkurrenterne

Opgraderet hardware og lyd

På Pro-modellen har Samsung opdateret indmaden med en ny, bredere woofer. Den er designet til at flytte mere luft, hvilket ifølge specifikationerne øger det effektive højttalerareal med knap 20 procent. Systemet understøtter hi-fi-lyd i 24-bit/96kHz, hvilket skal sikre en mere detaljeret gengivelse af musikken.

Relaterede artikler

Begge modeller leveres i et nyt opladningsetui med gennemsigtigt låg, der åbnes som en muslingeskal.

Intelligente funktioner og AI

En central del af lanceringen er integrationen af AI. De nye Buds understøtter stemmeaktivering af assistenter som Google Gemini og Bixby, så brugeren kan udføre opgaver uden at røre telefonen. Bixby er endnu ikke kommet på dansk, men Samsung siger, at det er på vej – det har det dog efterhånden været i årevis, så vi skal nok ikke holde vejret.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Pro-modellen får desuden, ligesom Apples AirPods Pro, en “Head Gesture”-funktion. Her kan man styre basale funktioner ved bevægelser med hovedet – eksempelvis ved at nikke for at besvare et opkald eller ryste på hovedet for at afvise det.

Til opkald benytter Samsung nu en “super wideband”-teknologi, der lover markant tydeligere stemmegengivelse, selv når man befinder sig i støjende miljøer som en togstation eller en travl restaurant. Båndbredden skulle, ifølge Samsung, være dobbelt så høj som traditionel Bluetooth, og i øvrigt også mere stabil, så man kan være længere fra sin telefon uden at opleve udfald.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Pris og tilgængelighed

Galaxy Buds4-serien kan forudbestilles fra i dag og er i de danske butikker fra den 11. marts.

  • Galaxy Buds4: Fås i sort og hvid til en vejledende pris på 1.299 kr.
  • Galaxy Buds4 Pro: Fås i sort, hvid og en Pink Guld (Kun online) til en vejledende pris på 1.899 kr.

Du kan læse mere hos Samsung her.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.