×
Gadgets

Samsung: Vi tror stadig på de buede skærme

Det er ikke mange måneder siden Philips gav op – de buede skærme kunne simpelthen ikke sælges, og Philips droppede helt produktionen. Hos Sony har man aldrig troet på projektet, og LG har også været en noget halvhjertet fortaler for de buede stuealtre på trods af at deres OLED teknologi er meget velegnet til buede tv. Men der er altså stadig en enkelt spiller tilbage på banen: Samsung.

Buede skærme sælger godt – for Samsung

Ifølge en ny pressemeddelelse fra Samsung kan vi godt pakke al kritikken af de buede skærme sammen, for skærmene udgør en tredjedel af Samsungs salg… Vel at mærke på de store high-end skærme over 55″. Samsung selv er da også tilfredse med deres egne tal:

”En del af Samsungs målsætning er at kunne tilbyde et bredt sortiment til vores kunder. Alle produkter behøver ikke have bred appel, og der skal være lidt til forskellige underholdningsbehov,” fortæller Christian Skøtt, salgschef for TV hos Samsung Danmark.

Buede skærme som biograflærreder

Samsung tilskriver en del af deres salg til det faktum, at mænd har fået mere at skulle have sagt i indretningen af hjemmet:

”En forbrugerundersøgelse, vi lavede for nogle år siden, viste, at det især var blandt mændene, at der var ønske om at lave et særligt TV-rum. Så en del af salget hænger måske også sammen med, at mændene har fået mere at sige, når det kommer til indretning af hjemmet”, forklarer Christian Skøtt.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.