Underholdning

Se Russell Crowe som Göring i “Nuremberg”

Nuremberg skildrer ikke bare retssalen, men ondskaben bag lukkede døre – med Crowe som en isnende Hermann Göring.

Nuremberg
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

Kan man forstå ondskab indefra? Det er det store spørgsmål i den kommende film Nuremberg, hvor Russell Crowe træder ind i rollen som Hermann Göring – en af nazitidens mest berygtede ledere.

Filmen tager udgangspunkt i de legendariske Nürnberg-processer efter Anden Verdenskrig, hvor de allierede stillede naziregimet til ansvar for Holocaust og krigsforbrydelserne. Men i stedet for at fokusere på retssalens store taler og historiske øjeblikke, zoomer Nuremberg ind på det psykologiske spil mellem Göring og den amerikanske psykiater Douglas Kelley, spillet af Rami Malek. Kelleys opgave var at vurdere Görings mentale tilstand – men møderne udvikler sig til et intenst og foruroligende studie i ondskabens anatomi.

Instruktøren er James Vanderbilt, der tidligere har skrevet manuskript til thrilleren Zodiac. Denne gang både skriver og instruerer han, og han bygger historien på Jack El-Hais bog The Nazi and the Psychiatrist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover Crowe og Malek finder vi Michael Shannon i rollen som chefanklager Robert H. Jackson, flankeret af blandt andre Richard E. Grant, John Slattery og Colin Hanks.

Traileren, der netop er landet, giver en smagsprøve på Crowe som en isnende karismatisk Göring – en præstation, der allerede nu ligner et af filmens store samtaleemner.

MERE OM SAMME EMNE:

Nuremberg får premiere på Toronto Film Festival i september og rammer amerikanske biografer den 7. november. Et dansk premieredato er endnu ikke offentliggjort, men filmen forventes også at finde vej hertil.

Nuremberg er ikke kun en historielektion – den stiller også et spørgsmål, der er lige så brændende aktuelt i dag som i 1945: Hvordan ser ondskab egentlig ud, når man møder den ansigt til ansigt? Filmen minder os om, at forståelsen af fortidens mørkeste kapitler er afgørende for at kunne genkende de samme mekanismer, når de forsøger at snige sig ind i nutiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

LÆS OGSÅ