Hvis du har set science fiction serier som Westworld eller film som I, Robot, så har du set de meget futuristiske biler, forfatterne ser for sig i fremtiden. Biler, man bare sætter sig ind i og fortæller, hvor man vil hen – for dernæst at blive kørt derhen af den intelligente, selvkørende bil. Men hvor langt er vi egentlig fra en fuldstændigt selvkørende bil? Og kan det overhovedet lade sig gøre at bygge den? I denne artikel kigger vi på fremtidens biler og ser lidt på, hvor langt vi har til science fiction forfatternes futuristiske transportmidler.
Hvor langt er vi egentlig?
I dag kører der masser af biler rundt med en lille grad af selvkørende egenskaber, kaldet ADAS (Advanced Driver Assistance Systems). Du har måske selv en bil, der har en såkaldt adaptiv fartpilot, der holder afstand til forankørende, eller parkeringsassistent – der hjælper dig, når du eksempelvis skal lave en parallelparkering. Disse funktioner er den laveste del af de selvkørende egenskaber, og i løbet af ganske kort tid vil de blive udvidet. I langt de fleste nye biler er der også en “lane-assist”, der holder bilen i kørebanen og flere andre former for funktioner, der assisterer dig når du kører. Men der er stadig langt til den “rigtige” selvkørende bil.
6 niveauer
Selvkørende egenskaber er delt ind i fem niveauer. I den efterfølgende gennemgang får du et indblik i hvert niveau, og et gæt på, hvornår vi når det pågældende niveau.
Artiklen fortsætter efter annoncen




