×
ElbilerTophistorie

Skoda Enyaq iV Coupe – alt vi ved

Her er det første smugkig på Skoda Enyaq iV Coupe, der lanceres officielt den 31. januar. Den kommer i tre varianter.

Tjekkerne præsenterer officielt den nye Skoda Enyaq iV Coupe den 31. januar, men allerede nu giver de os et glimt af, hvad vi kan forvente os. Tegningen øverst er en af de officielle designskitser af bilen, der siges at have den bedste luftmodstandskoefficient i sin klasse.

Hvis du synes, den minder en kende om Volkswagen ID.5 er du ikke helt gal på den. Ligesom Enyaq iV er Skodas ID.4, så er Coupe-udgaven stort set identisk med ID.5. Det nye billede afslører, at Coupe’en ud over den skrå taglinje vil blive præget af en mere aggressiv forkofanger.

Skoda hævder, at Coupe-udgaven har en luftmodstandskoefficient på bare 0,234, hvilket gør den bedst i klassen. Til sammenligning har Mercedes QES en koefficient på 0,27.

Tjekkerne hævder, at Skoda Enyaq iV Coupe opnår omkring 24 kilometer længere rækkevidde i forhold til SUV-udgaven af Enyaq (WLTP-testcyklus), når den vælges med det større batteri. Op til 534 kilometer i alt.

Man vil ifølge rygterne kunne vælge mellem tre varianter. Den mindste har et 62 kWh batteri og en baghjulsmonteret motor på 132kW (148hk). Den mellemste har et 82kWh batteri, firehjulstræk via to motorer med en samlet kraft på 195kW. Sidst er der en 150kW baghjulstrukken udgave med et større batteri, der også giver den længste rækkevidde.

Ligesom den almindelige Enyaq forventes opladningskapaciteten at blive 125kW (DC), og mulighed for at lade fra 10-80 procent på 38 minutter.

Skoda Enyaq iV Coupe
Fronten på Enyaq iV Coupe er kendetegnet ved den store og markante Škoda-grill og flade, skarpt afskårne forlygter.

Prisen er der endnu intet om, men mon ikke vi får euro-prisen under lanceringen den 31. januar? Det bliver et digitalt event, hvor vi alle kan få lov at se med. Sandsynligvis på deres hjemmeside.

Skoda Enyaq iV blev i december kåret som Årets Elbil 2021 af iNPUTs læsere.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.