Polestar 2, 3 og 4 får snart selskab af 5 og 6. Det er efterhånden to år siden Polestar 6-konceptbilen blev vist frem, og nu lufter svensk-kineserne de første fotos af den endelige produktionsmodel. Det sker i forbindelse med festivalen Goodwood Festival of Speed, der slår portene op i morgen.
Som en lille appetitvækker har Polestar delt de første billeder via sine sociale kanaler. Vi ser en mørkegrå Polestar 6 med en stor, fast bagvinge. Udgaven på billedet har også fået monteret sin hardtop. Men ellers ser det ud til, at designet fra konceptet er mere eller mindre bibeholdt.
“Vi gør klar til Goodwood Festival of Speed. Spørgsmålet er, er du klar til det, vi finder på,” skriver Polestar i forbindelse med billederne.
Artiklen fortsætter efter annoncen




