Elektronik

Snapchats Pixy er et flyvende selfie-kamera

Snapchat forsøger sig igen med hardware. Pixy er en lille drone, der kan sendes afsted for at tage selfies af ejermanden.

Pixy

Firmaet bag Snapchat, Snap, har tidligere lavet hardware i form at en kamerabrille. Det er fem år siden, men nu forsøger de igen – denne gang med dronen Pixy. Dronen letter fra håndfladen, følger dig og optager video, der kan sendes til Snapchat.

Pixy er i første omgang tilgængelig til at købe på nettet i USA og Frankrig. Den koster 230 dollars, omkring 1.622 kroner uden afgifter og moms.

Kameraet i dronen kan skyde fotos i 12 megapixel. Det 16 gigabyte store, indbyggede lager kan rumme op til 100 videoer eller 1.000 fotos. Der er ikke nogen controller til dronen, i stedet bruger den fire forskellige præ-programmerede modus, der kan vælges fra knappen oven på dronen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Den kan flyde, gå i kredsløb og følger dig, hvor end du fører den hen, uden en controller eller nogen form for opsætning. Og Pixy finder hjem til din hånd, hvor den forsigtigt lander, når flyvningen slutter,” skriver Snap. 

Pixy
Snap Pixy letter direkte fra håndfladen.

Videoer fra flyvninger overføres trådløst til og gemmes i Snapchat Minder. Med et par tryk kan du automatiske beskære til portræt og anvende hurtige Smart Edits, såsom Hyperspeed, Bounce, Orbit 3D og Jump Cut. Så kan du dele til chat, Historier, Spotlight eller en hvilken som helst anden platform.

Må bruges i byerne

Dronen vejer bare 101 gram og det betyder, at den må flyves uden dronekort. Også i byerne, hvor der er andre mennesker.

Det betyder dog til gengæld, at den næppe er særlig vindstærk. Et andet minus er flyvetiden. Snap fortæller, at Pixy klarer mellem fem og otte flyvninger på det medfølgende batteri. Men flyvningerne er på mellem 10 og 20 sekunder. Herefter skal batteriet enten lades op igen – eller skiftes. Snap sælger naturligvis eksterne batterier; de koster 20 dollars (cirka 140 kroner) stykket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videoopløsninger er i øvrigt på 2,7K med op til 30 billeder i sekundet. Ikke helt ringe af så lille en drone. Den forbinder til mobilen via Bluetooth LE og wifi 802.11B/G/N/AC.

MERE OM SAMME EMNE:

Pixy har fået sin egen Youtube-kanal, hvor Snap gør reklame for dronen. Kanalen kan besøges her. Herunder en “mød Pixy”-video derfra.

https://youtu.be/cqIsDo-f670

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.