Kina har demonstreret en teknologi, som kan gøre droner langt mere udholdende i luften. I et nyt forsøg lykkedes det et kinesisk forskerhold at sende energi fra jorden og op til en drone under flyvning via mikrobølger.
Ifølge South China Morning Post kunne systemet holde en fastvinget drone flyvende i mere end tre timer. Det er opsigtsvækkende, fordi hele ideen er at slippe for de pauser, der normalt opstår, når droner skal lande for at få skiftet batteri eller blive ladet op.
Droner kan blive i luften meget længere
Hvis en drone kan få strøm nedefra, behøver den ikke vende tilbage til basen lige så ofte. Det kan give langt længere operationer med overvågning, rekognoscering og elektronisk krigsførelse. Samtidig kan teknologien ændre selve måden, droner bliver bygget på. Når der ikke er samme behov for store batterier ombord, kan pladsen i stedet bruges på kameraer, sensorer eller andet udstyr. Det betyder, at mindre droner på sigt kan løse større opgaver.
Artiklen fortsætter efter annoncen

