Et smartere hjem er på vej til at blive endnu mere … ja, smart. Sonos og Philips Hue – to af de helt store spillere inden for lyd og lys – er nemlig ved at gøre sig klar til et tættere parløb. Og det kan få dine højttalere til at tænde og dæmpe lyset for dig.
Det ser ud til, at Sonos Voice Control snart vil kunne styre Philips Hue-lys direkte. Ifølge kilder tæt på udviklingen bliver Hue den første partner uden for lydverdenen, som Sonos’ stemmestyring får lov til at lege med. Funktionen ventes rullet ud inden årets udgang – og de første detaljer afsløres efter alt at dømme på Philips Hues presseevent den 3. september. Det skriver Hueblog.de.
Stemmestyringen vil – ifølge rygterne – kunne klare klassiske lysopgaver som at tænde og slukke lamper, justere lysstyrken og aktivere forudindstillede lys-scener. Alt sammen med en simpel stemmekommando til din Sonos-højtaler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

