Elektronik

Sonos på vej med helt ny Optimo-højttalerserie

Sonos Optimo serien skal efter sigende være optimeret til Dolby Atmos. Optimo 2 bliver selskabets bedst lydende højttaler hidtil.

Sonos Optimo
Tegning af Sonos Optimo 2 (illustration: Alex Castro / The Verge)

Ifølge normalt velinformerede The Verge planlægger Sonos at lancere en helt nye serie af højttalere, kaldet Sonos Optimo. Serien skulle være optimeret til Dolby Atmos-lyd i kraft af ekstra højttalerdrivere, der peger opad.

Optimo-serien kommer til at bestå af tre enheder, nemlig Optimo 1, Optimo 1 SL (uden mikrofon) og flagskibet Optimo 2. Sidstnævnte lyder som en afløser for Sonos Five. The Verge har angiveligt set billeder af Optimo 2 prototypen og har genskabt den som en computertegning, der ses øverst.

Nyhedstjenesten skriver, at Optimo 2 er udstyret med “et arsenal af højttalerenheder” der kan skyde lyden i forskellige retninger. Deriblandt en, der skyder lyden opad, som påkrævet i Atmos-opsætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre højttalere skulle også være sammenflettet med en større opdatering af Sonos’ softwareplatform. En opdatering, der åbner for yderligere funktioner. Det nævnes ikke hvilke.

Hvad med Sub Mini’en?

MERE OM SAMME EMNE:

Men Sonos Optimo er ikke det eneste nye, der er på vej fra amerikanerne. I forbindelse med det seneste kvartalsregnskab fortalte Sonos, at de har valgt at skyde lanceringen af et nyt produkt til senere i år. Dette produkt blev ikke nævnt med navn, men det forventes at være en ny og mindre subwoofer, Sonos Sub mini. Et produkt, der vil gå godt i spænd med Optimo.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.