×
TeknologiTophistorie

Nu er Sonos Radio også åbnet i Danmark

Efter mere end et halvt års ventetid er der langt om længe blevet åbnet for Sonos Radio i vores egen andedam.

Det er mere end en et halv år siden der blev tændt op for Sonos Radio i USA og England, men nu kommer den langt om længe til Danmark. Den fulde radiooplevelse er tilgængelig via en opdatering af Sonos-app’en. Samtidig får amerikanerne mulighed for at høre radio i highres-audio, men det må vi så vente lidt længere på herhjemme …

Nu kan man undre sig over at Sonos synes at radio er interessant, men Sonos har det seneste år oplevet en stigning i den samlede lyttetid på hele 40 procent i de mere end 10 millioner Sonos-hjem verden over. Og netop radio udgør samlet set omkring halvdelen af al lyttetid på Sonos-platformen, fortæller selskabet.

Sonos Radio, som du kan læse mere om hos Sonos, består af fire sektioner, nemlig:

  • Internetradio. Mere end 60.000 radiostationer og tjenester, herunder TuneIn og iHeartRadio (denne del har været tilgængelig i Danmark siden april).
  • Kuraterede Stationer. Reklamefrie artistproducerede stationer streamer regelmæssigt en opdateret liste med hundredvis af sange fra kunstnernes egne inspirationskilder og favoritter. Thom Yorke fra Radiohead har bl.a. lavet en kurateret station, ligesom komponisten Ludwig Göransson, som står bag lyden på The Mandalorian. Han leverer et eksklusivt kommentarspor til serien med behind-the-scenes informationer til seriens fans.
  • Sonos Sound System. Specialprogrammer, der drives af Sonos-teamet fra selskabets butik i New York. De giver et skarpt udvalg af musik, historier fra bag scenerne samt specialprogrammer med forskellige gæster, såsom Angel Olsen, JPEGMAFIA, Phobe Bridgers, Jeff Parker (Tortoise), Vagabon og mange flere. Specialprogrammer med gæsteartister udsendes hver onsdag med et 60 minutters langt radioshow med musik og viden om kunstnere, udgivelser og værtens egne betragtninger.
  • Sonos Stations. Er i virkeligheden en form for spillelister, der er bygget på genrer og / eller begivenheder. Eksempelvis vil der inden længe være specielle Sonos Stations med dedikeret julemusik. Herhjemme vil Sonos-lytterne også kunne glæde sig til en julespecial fra Dolly Parton senere i november. Der er mere end 30 reklamefinansierede Sonos Stations.

Alle ovenstående er gratis at bruge, men visse af områderne er reklamefinansierede, så du risikerer at høre en reklame mellem numrene.

Nu med high-def audio

Sonos lancerer samtidig et betalt abonnement, der leverer radio i high-def-kvalitet, kaldet Sonos Radio HD. Ifølge Sonos sendes materialet i “den teknisk bedst mulige kvalitet”. Men abonnementet er i første omgang kun tilgængelig for lyttere i USA og England. Abonnementet koster 7,99 dollars om måneden – hvilket svarer til omkring en halvtredser. Der er endnu ingen dato for en dansk lancering og heller ikke dansk pris.

Til de engelskkyndige har Sonos lavet denne oversigt der b beskriver forskellene mellem den gratis Sonos Radio og abonnements-tjenesten Sonos Radio HD:

Sonos Radio
Klik for større.

Fra og med opdateringen i dag er Sonos Radio tilgængeligt i USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige, Irland, Holland, Australien, New Zealand, Belgien, Østrig, Schweiz, Norge og Danmark. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.