Elektronik

Sonos retter lydproblem med Arc

Med en softwareopdatering er problemerne med Sonos Arc og subwooferen blevet udbedret.

Sonos Arc

Der er godt nyt, hvis du er ejer af en Sonos Arc og synes, der mangler lidt bas. Siden en opdatering i august har flere brugere nemlig haft problemer med lyden fra Arc. Men det problem er nu blevet løst med en ny opdatering.

Den nye opdatering, som er version 14.18, blev rullet ud forleden.

Efter en opdatering i august måned oplevede flere brugere, at lyden fra deres Sonos Arc-soundbar blev væsentlig forringet. Der forsvandt frekvenser i de lavere områder. Men det var udelukkende, hvis der var tilsluttet en Sub til systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet drev mange brugere til vanvid og det har været voldsomt diskuteret på Sonos’ supportside.

Sonos har ikke officielt anerkendt problemet, men en medarbejder er nu trådt frem på supportsiden og har erkendt. Samtidig med, at han fortæller, at problemerne nu er løst.

Sonos Arc
Foto fra Sonos-supportsiden.

MERE OM SAMME EMNE:

For at forbedre lyden på systemet, skal du (naturligvis) installere opdateringen og herefter køre Trueplay-funktionen igen.

Sonos lancerede for nyligt den længe ventede Sub mini, der ikke har været omfattet af fejlen. Det næste produkt fra amerikanerne bliver sandsynligvis flagskibshøjttaleren Optimo 2. Den kan skyde lyd ud i flere retninger og skal muligvis erstatte Sonos Five.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.