Elektronik

Sony har genoplivet robothunden Aibo

Sony Aibo

For mere end ti år siden røg den originale Sony Aibo robothund i mølposen, men nu er den genopstået som en hundehvalp med OLED-skærme i stedet for øjne, kamera i næsen og logrende hale. Den er spækket med sensorer og motorer, så den kan lege og lære, præcis som en hvalp af kød og blod – men den skal heldigvis ikke luftes.

Motoriseret tamagotchi

Som det er tilfældet med andre nutidige underholdningsrobotter – for eksempel Ankis Cozmo, som vi har anmeldt her – er Sony Aibo i bund og grund en motoriseret tamagotchi. Men en imponerende en. Den nyudviklede AI, kunstige intelligens, kan genkende forskellige mennesker og hver Aibo udvikler sig forskellig, alt efter hvordan de behandles.

[tie_full_img]
Sony Aibo
[/tie_full_img]

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herover ses Sony Aibo anno 2006. I modsætning den til model, ligner den nye Aibo en hvalp – og det er med garanti ikke tilfældigt.

Koblet op til skyen

Ligesom den første Aibo, kan Aibo 2017 lege med sit medfølgende legetøj; en bold og et gnaveben. Men den er også udstyret med en mikrofon, der konstant lytter efter kommandoer så vovsen kan udføre tricks. Den kan logre med halen og give pote – og takket være sensorer i kroppen reagerer den på at blive klappet. Takket være et kamera i næsen kan Aibo genkende forskellige individer.

Aibo er også udrustet med en wifi-forbindelse, så den kan kobles på det trådløse netværk. Det er nødvendigt, for Aibo henter løbende sin læring fra Sonys servere i skyen.

Dyr som bare …

MERE OM SAMME EMNE:

Indtil videre er den nye Aibo kun sat til salg i Japan, hvor den kan adopteres for 198.000 Yen – omkring 11.000 kroner. Herefter skal der betales et månedligt abonnement til skyen på 2.500 Yen (139 kroner). Det vides ikke om og hvornår vovsen kommer til Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.