Smarthome

Spritny Philips Hue-app er lige på trapperne

Philips Hue

Brugerne har været med ind over i de seneste måneder, hvor Philips har haft travlt med at snitte en helt ny app til sit Philips hue lys-system. App’en er nemlig baseret på brugernes input – garneret med professionelle indspark fra lysdesignere og brugerfladespecialister. Resultatet kan opleves inden månedens udgang, når app’en bliver tilgængelig på både iPhone og Android-telefoner.

Nye genveje

Ud over et mere friskt og moderne “fladt” design, har app’en gjort det nemmere at ændre opsætninger i både rum og på enkelte pærer; et langt tryk på et rum eller en lyskilde gør det muligt at ændre farver eller skifte mellem de seneste fire brugte scener, uden at skulle ind i besværlige undermenuer. App’en har også fået en ny farvevælger, hvor lyskilder kan grupperes efter behov eller sættes ind individuelt på den nu runde farveskala.

Dertil har Philips lavet 30 nye scener, der blandt andet tæller Solnedgang i Honolulu og Aftenstemning i Londons Soho. Scenerne er lavet og udvalgt af lysdesignere. Det er naturligvis stadig muligt at lave egne scener også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige på trapperne

Ifølge en pressemeddelelse som Philips har sendt ud i dag, vil app’en være tilgængelig i både App Store og Google Play inden maj bliver til juni. Den vil naturligvis fungere med alle Philips Hue systemer og begge modeller af bridgen.

MERE OM SAMME EMNE:

Se billeder af brugerfladen herunder:


Klik for at se større billede.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.