Underholdning

Star Wars IX-traileren kommer til april

Det lader til, at der er morgengry på vej for hungrende Star Wars-fans. Episode IX traileren får premiere i midten af april måned.

Star Wars

Den første trailer for Star Wars: Episode IX, det afsluttende kapitel i Skywalker-sagen, får med stor sandsynlighed premiere i april måned. I sidste uge meddelte filmens instruktør, J.J. Abrams, at optagelserne er klaret og at filmen nu går i post-produktion inden premieren til december. Lucasfilm har været yderst lukkede, når det kommer til den endnu unavngivne film, men det lader til, at der er morgengry på vej for hungrende Star Wars-fans.

Et af de få billeder fra optagelserne af Episode IX. Billedet blev frigivet i forbindelse med afslutningen af optagelserne.

MERE OM SAMME EMNE:

Ifølge Star Wars News Net får traileren for Episode IX nemlig premiere i april måned. Det er der flere ting, der indikerer. For det første finder den officielle Star Wars Celebration-messe sted i Chicago midt i april måned – og Lucasarts vil sandsynligvis gerne sende traileren afsted ved sådan en lejlighed. For det andet vil det være oplagt for Disney at køre Episode IX-traileren sammen med den længe ventede Avengers: Endgame, der får premiere i biografen den 26. april.

Sidst, men ikke mindst, så er det den strategi Disney fulgte med både The Force Awakens og The Last Jedi, der begge havde trailer-premiere i april inden de færdige film kom på lærredet i december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.