×
Streaming

Star Wars: The Rise Of Skywalker – teaseren er landet

Så kom den endelig, den nye teaser-trailer for det niende og afsluttende kapitel i Skywalker-sagaen: Star Wars Episode IX: The Rise of Skywalker.

Fra nu af og til december kan vi alle sammen gå og spekulere over, hvilken Skywalker der refereres til i titlen på den kommende – og afsluttende – Star Wars-film i Skywalker-sagaen: Star Wars Episode 9: The Rise Of Skywalker. Er det Luke der genopstår? Kylo Ren, Leias søn, der forlader den mørke side? Eller er Reys forældre måske ikke helt så ubetydelige som de blev gjort til i den sidste film?

Titlen og den obligatoriske teaser blev lanceret i dag. I forbindelse med den årlige Star Wars Celebration-event – og sikke en sag. Den fokuserer primært på actionsekvenser, men der er heldigvis også blevet plads til gensyn med både Rey, BB-8, Kylo, Poe, Finn, Leia og, ikke mindst Billie Dee Willams i rollen som den aldrende Lando Calrissian i Tusindårsfalkens cockpit.

Og så slutter traileren med en velkendt ond latter fra skuespilleren Ian McDiermaid, der lagde krop til figuren Emperor Palpatine …

The Rise of Skywalker
Billie Dee Williams i traileren til Star Wars: The Rise Of Skywalker.

Under Celebration-eventet blev det også afsløret at BB-8 får en ny legekammerat i form af en et-hjulet skralderobot kaldet Dio. Sandsynligvis for at Disney kan sælge flere bamser. Mere interressant er det, at Rey igen bærer Luke Skywalkers lyssværd, der blev flået midt over i Episode 8. Daisy Ridley, der spiller Rey, sagde ved eventet at ”Lukes lyssværd lever”. 

Men. Hun sagde ikke noget om hvem den Skywalker, der nævnes i titlen refererer til. Lad spekulationerne begynde … 3 – 2 – 1, Nu!

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.