Surdej lyder hyggeligt. I virkeligheden ender det for mange i gætteri, flade brød og glas, der aldrig helt opfører sig, som de skal. Nu vil et dansk produkt gøre op med kaosset.
Peak Dough er et intelligent sensorlåg, der måler hævning, temperatur og fermentering i realtid og sender besked direkte til din telefon. Ideen er enkel: Du skal slippe for at gætte dig frem til, hvornår din surdej er klar.
Det er en løsning, der tydeligvis rammer noget. Kampagnen blev fuldt finansieret på bare 39 minutter, og Peak Dough har allerede tiltrukket tæt på 1.000 backers på Kickstarter. Samtidig har projektet fået mærket “Projects We Love”, som gives til udvalgte kampagner, der skiller sig ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen


