Har du et godt øje til Guns N’ Roses, vil den seneste pladespiller i Pro-jects såkaldte Artist Collection måske vække begejstring. Til april udsender det østrigske firmaet nemlig denne Guns N’ Roses-stylede pladespiller, der er baseret på den populære Pro-ject Essential II A-model.
Og der er ikke bare tale om en visuel oplevelse, pladespilleren er udrustet med kvalitetskomponenter hele vejen igennem – inklusive en Ortofon OM10 pickup og en 8,6 tommer aluminiums tonearm. Østrigerne lover, at den spiller bedre end mange dyrere pladespillere.
Men det er naturligvis stylingen, der gør modellen her speciel. For første gang har Pro-ject printet grafikken direkte på pladetallerkenen – og Guns N’ Roses ikoniske logo fylder alle 12 tommer. Logoet går også igen på selve chassiset.
Artiklen fortsætter efter annoncen


