Elektronik

Vinylens charme møder Bluetooth

Sharps nye RP-TT100 pladespiller er skabt til dem, der vil have vinylens analoge varme uden de analoge besværligheder.

vinyl

Vinylpladerne snurrer igen på fuld kraft i danske hjem, og nu melder Sharp sig ind i festen med en pladespiller, der rammer lige i hjertet på den nye generation af vinylfans. Den hedder RP-TT100, og den kombinerer alt det, der gør vinyl magisk – med alt det, der gør moderne teknologi bekvemt.

RP-TT100 er en fuldautomatisk pladespiller, hvor alt kan styres fra fjernbetjeningen – start, stop, pause og endda gentag. Den kræver ingen nørdede opsætninger eller præcisionshåndtering af tonearmen; du trykker bare “play”, og musikken flyder.

Sharp har også tænkt på dem, der ikke gider ledninger. Med Bluetooth 5.4 kan RP-TT100 kobles direkte til trådløse højttalere eller hovedtelefoner, så du slipper for at rode med kabler og forstærkere. Men er du typen, der stadig elsker sit hi-fi-setup, er der naturligvis RCA-udgang med omskiftelig phono/line-forforstærker, komplet med jordforbindelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kan du tilslutte pladespilleren via USB-C og digitalisere dine plader – så du kan tage dine gamle albums med på farten, uden at ridserne følger med.

Det er dog ikke kun brugervenligheden, der imponerer. Under det matsorte kabinet gemmer sig en Audio-Technica AT-3600L-pickup, som leverer den klassiske varme vinyllyd med masser af fylde. Den solide aluminiumstallerken og gummimåtten hjælper til at holde resonans og støj væk, så du får en lyd, der faktisk lyder som vinyl skal.

MERE OM SAMME EMNE:

Ved IFA 2025 blev RP-TT100 hædret som “Honoree” for sit elegante design og sin gennemtænkte balance mellem retro og moderne teknologi. Det er måske ikke en pladespiller for hardcore audiofile – men den er perfekt til dem, der bare gerne vil nyde musikken, uden at gå i teknisk selvsving.

Sharp RP-TT100 er nu i danske butikker til en vejledende pris på 1.899 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.