Hun er formentlig den største popstjerne i øjeblikket og snart kan hendes koncertturné The Eras Tour opleves hjemme fra sofaen.
Koncertfilmen har inden da gået sin gang i biografer verden over. Her har den indtjent ikke mindre end knap 1,8 milliarder kroner på verdensplan. Et tal der kommer oveni selve koncertturnéens indtjening, som har rundet 1 milliard kroner. Hvilket i øvrigt er den mest indtjenende tour nogensinde.
Læs også: Populære The Bear får en tredje sæson på Disney+
Der er derfor selvsagt store forventninger fra Disney til premieren på streamingtjenesten. CEO Bob Iger udtalte om annonceringen; “The Eras Tour” har været et sandt fænomen, der har og fortsætter med at begejstre fans over hele verden, og vi er meget spændte på at bringe denne elektrificerende koncert til publikum, hvor end de er, eksklusivt på Disney+”.
Koncertfilmen varer næsten tre timer. I Disney+ udgaven vil den eksklusivt indeholde nummeret ‘Cardigans’ samt fire akustiske numre, som ikke var med i biografudgaven. Koncerten blev filmet over tre aftener på SoFi Stadium i Los Angeles i sommeren 2023.
The Eras Tour bliver tilgængelig på Disney+ den 15. marts.