Der findes adskillige forskellige måder, man kan låse sin Tesla Model 3 op – nøglekort, app eller trådløs nøgle – men en ejer er gået skridtet videre med et biohack; hun har simpelthen fået indopereret en RFID-chip i armen, som kan bruges til at låse bilen op.
Tesla-ejeren, der går under navnet Amie DD, har produceret en video der dokumenterer, hvordan hun pillede RFID-chippen ud af sit nøglekort og skabte et implantat, som hun skød ind i armen. Videoen kan ses ovenfor.
For Amie DD er det ikke odiøst at lægge chips under huden; allerede for flere år siden fik hun skudt en RFID-chip i armen som kan bruges til både at låse hoveddøren i hjemmet op – og åbne en browser på mobiltelefonen og sende den til hendes hjemmeside. Teslas sikkerhedsforanstaltninger forhindrede hende i at genbruge den eksisterende chip, så eneste løsning var at tilføje en ny.
Artiklen fortsætter efter annoncen


