Tesla har endnu en gang været i gang med at finpudse sin populære Model 3. Og denne gang er der både noget at hente for dem, der gerne vil have mere fart over feltet, og dem, der helst vil lidt længere på en opladning.
Opdateringen er nu rullet ud i det europæiske modelprogram og omfatter dermed også de danske biler. Det er ikke nogen revolution, men en række forbedringer, som gør den elektriske sedan lidt mere attraktiv. Og det bedste? De danske listepriser ser indtil videre ud til at være uændrede.
Fra 0 til 100 km/t på fire sekunder
Den største forbedring i acceleration finder vi i Model 3 Premium Long Range med firehjulstræk. Her har Tesla barberet fire tiendedele af tiden fra 0 til 100 km/t. Hvor bilen tidligere brugte 4,4 sekunder, klarer den nu disciplinen på blot 4,0 sekunder.
Artiklen fortsætter efter annoncen


