Da Tesla i november sidste år annoncerede, at de ville gøre deres eget NACS ladestik til en standard, der skal konkurrere mod CCS2, var der ikke mange der gav dem en chance. Men her, bare et halvt års tid senere, ser situationen ganske anderledes ud.
Tirsdag kunne Tesla meddele, at den tredje bilproducent hopper med på Teslas ladevogn, nemlig Rivian. Aftalen giver Rivian-kunder adgang til mere end 12.000 af Teslas SuperCharger-ladestationer på tværs af USA og Canada fra næste år.
Rivian følger Ford, der i sidste måned afslørede, at kommende Ford-elbiler vil være udstyret med Teslas NACS-ladestik (North American Charging Standard). Eksisterende Ford-elbiler vil også kunne lade på Teslas ladestandere, men via en adapter.
Artiklen fortsætter efter annoncen


