Elbiler

Volkswagen vælger Teslas ladestandard

Nu står kun Stellantis udenfor. De øvrige store elbilproducenterne har valgt Teslas NACS ladestandard til deres biler i USA.

NACS

For lidt over et år siden meldte Tesla ud, at de ville gøre deres NACS ladestik til standard i hjemlandet. Nu er de teoretisk i mål. Volkswagen-koncernen i USA har nemlig valgt at benytte stikket i alle fremtidige modeller. Dermed bliver biler fra Volkswagen, Audi, Porsche og Scout fra 2025 udstyret med ladestikket.

De følger producenter som Ford, General Motors, Volvo, Mercedes-Benz, BMW Group, Hyundai, Nissan, Toyota og Rivian.

Dermed er Stellantis den eneste af de store elbilproducenter, der stadig holder fast ved CCS1-stikket. Men det er sandsynligvis en stakket frist. I juli måned meddelte Stellantis nemlig, at de ville investere i et stort ladenetværk – og at NACS, sammen med CCS1, bliver standardstik på alle ladestandere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med Volkswagen-koncernens udmelding blev det også meddelt, at det amerikanske ladenetværk Electrify America, der er ejet af Volkswagen, også begynde at udstyre sine hurtigladere med NACS-stikket.

MERE OM SAMME EMNE:

Det specielle ved Teslas stik er, at det er designet til at klare både hurtig opladning via jævnstrøm (DC) og normal opladning via vekselstrøm (AC). Ulempen er, at den er udviklet til en enkelt fase, mens vi her i Europa primært kører med tre faser. Derfor er det – i hvert fald i dens nuværende form – nærmest udelukket, at NACS vinder frem på disse breddegrader.

Visuel sammenligning af NACS og CCS1 stikkene foto: Tesla.

Her i Europa er det CCS2 der dominerer. Tesla forsøgte først at indføre sin egen standard her også, men valgte hurtigt at skifte til den europæiske standard.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.